Home

Rejser

Slægtsforskning

Andre emner

Vores krydstogtferie i Grønland august 2008.                       

( Ved tryk på F11 knappen får du fuld skærm.)                                        

 

 

 

Her ses et kort over Grønland hvor vores rejserute er indtegnet. Vi kom ombord på krydstogtskibet i Sdr.Strømfjord, hvor vi landede med flyet fra København. Skibet var så vores base i de 6 dage vi tilbragte i Grønland.
Efter en rundtur i Sdr. Strømfjord by sejlede vi mod Iluissat, hvor vi ankom næste dags aften.
Ved midnatstid satte vi så kurs mod Itelleq, hvor vi ankom ved middagstid den følgende dag. Sent om eftermiddagen fortsatte vi så mod Nuuk, hvor vi ankom næste dags morgen.
Ved aftenstid sejlede vi så videre mod Ivittuut og Grønnedal, hvor vi ankom ved middagstid næste dag.
Ved aftenstid fortsatte vi så mod Narsarsuaq og Brattahli, hvor vi ankom tidligt næste morgen, senere på dagen fløj vi så tilbage til København.

 

 

Udsigten fra flyet da vi passerede Østgrønland, på trods af at det var sommer, så virkede det som om der var meget koldt og utilnærmeligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er vi ankommet til Sdr. Strømfjord. Som det ses så skinner solen, hvilket den stort set altid gør. Klimaet her er, hvad man kalder arktisk ørken, det regner mindre her end det gør i Sahara.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ser vi en Grønlandsk slædehund, oprindeligt en efterkommer af en tæmmet polarulv.
Sdr. Strømfjord ligger lige nord for Polarcirklen og det er derfor tilladt at have slædehunde. Om sommeren fører hundene en ussel tilværelse, de står tøjret med kæder i små indhegninger udenfor byerne eller på øde øer (for at undgå at høre hyleriet) og de får næsten ingen føde.
Alligevel er der hvert år en del børn og voksne som bliver dræbt af hundene.

 

 

 

 

 

 

Ved det inderste af Sdr. Strømfjord som anes i baggrunden. Det lyse bag ved græsset er sand og grus som føres med ud af bræen, i øvrigt er den inderste del af fjorden fyldt op af grus.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi blev sejlet ud til vores skib i gummibåde, vanddybden ved den lille havn ved lufthavnen, var ikke stor nok til at skibet kunne lægge til.
Skibet som oprindeligt er russisk, er et af de omkring 30 ekspeditionsskibe, som Rusland fik bygget midt i 70'erne, hovedsageligt beregnet til besejling af Antarktis

 

 

På vej ud af Sdr. Strømfjord, denne fjord er næsten 200 km. lang og en af Grønlands længste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man ser her et eksempel på de meget karakteristiske lagdelte klippeformationer som var langs Sdr. Strømfjorden. Inderst i fjorden var vandet næsten mælkefarvet af det meget sand der kom fra Indlandsisen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stadig på vej ud af Sdr. Strømfjord. Man ser de snedækkede bjerge i aftenlys. Sejlturen ud af fjorden tog næsten 10 timer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På vej mod Diskofjorden og Ilulissat; her sejler vi forbi Egedesminde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Diskofjoden så vi flere gange, som her, legende pukkelhvaler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er vi i Diskofjorden, vi ser Diskoøen i baggrunden med dens indlandsis på toppen.
De fleste isbjerge fra Isfjorden driver nord om Diskoøen men også her på sydsiden er der også masser af isbjerge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et af de mange isbjerge tæt på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På vej til Ilulissat. For at komme ind i havnen skal vi igennem den isbræmme man ser i baggrunden. Isen kommer fra Isfjorden og bevæger sig mod nord lige forbi Ilulissat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at nyde turen igennem isen i fulde drag, var aftensmaden et barbecueparty på dækket, som det ses var det sol og vindstille, temperaturen var omkring 5 grader C.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ilulissat set fra havsiden på vej ind i havnen.

 

 

Havnen i Ilulissat, der er kun plads til et større skib af gangen, så vi måtte vente til dette forsyningsskib sejlede ud. Alternativet var at vi skulle ind i gummibådene.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hospitalet i Ilulissat, det ligger med udsigt ud over fjorden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved mundingen af Isfjorden man ser her hvordan en kompakt masse af isfjelde kom sejlende ud af den 40 km. lange Fjord. Ved udløbet fiskes der mange Hellefisk. På een dag kommer der 86 millioner tons is ud i havet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi forlod Ilulissat ved midnatstid. Her kommer en fisker tilbage fra fiskeri ved Isfjorden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi besøgte også den lille bygd Itilleq her er vi på vej fra havnen op til byen. I byen, som har ca. 150 indbyggere, har Hans Enoksen, Grønlands statsminister et hus. Tidligere har Anders Fogh og Dronningen været på besøg her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her udsigt over Itelleq med kirken i midten af billedet. Øverst til venstre i billedet kan man skimte kirkegården. Det særlige ved grønlandske kirkegårde er at de anbringes så de afdøde har en god udsigt. I byen bor en dansk lærer med familie han holdt foredrag om livet i en lille bygd. På grund af den strenge vinter sidste år havde Davisstrædet været frosset til og de havde haft besøg i byen af en isbjørn fra Canada som det havde været nødvendigt at aflive.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På vej tilbage til skibet i vores gummibåde.

 

På vej ind i Nuuk havn.

 

 

 

Dronnings Ingrids Hospital i Nuuk. Opgravningerne skyldes nedlægning af kabler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I forgrunden ses den tidligere Hernnhutmissionsstation, som blev bygget i 1733. Hernnhutmissionærene forlod Grønland omkring år 1900.
Bygningerne rummer nu Grønlands Universitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den gamle kirkegård i Nuuk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er til stadighed stor mangel på boliger i Nuuk, så der er rigtigt meget byggeri i gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En del af det gamle Nuuk med Hans Egedes gule hus i forgrunden. I baggrunden Vor frelsers Kirke, Grønlands domkirke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ser man den gamle kolonihavn i Nuuk. bygningerne på kajen er Grønlands Nationalmuseum.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julemandens postkontor med deres store brevkasse. Her kan man få sendt breve fra julemanden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Brættet" i Nuuk. "Brættet" er noget man har i alle grønlandske byer, herfra sælger fangerne deres fangst.

 

 

 

 

 

 

 

Den røde bygning i baggrunden er Grønlands landsting. Skulpturen er udført af fedtstenskunstneren Simon Kristoffersen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ser man indkøbsgågaden i Nuuk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grønlandskulturhus i Nuuk, træfacaden skal symbolisere nordlys.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byrådssalen i rådhuset i Nuuk. De flotte gobeliner er udført af kunstneren Hans Lynge.

 

 

 

 

 

 

Den største af de mange boligblokke som findes i Nuuk.

 

 

 

 

 

 

 

På vej til Arsukfjorden og Ivittuut via den indre skærgård.

 

 

 

 

 

 

 

 

Marinestationen Grønnedal i Arsukfjorden flot flankeret af 2 isbjerge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der gøres klar til at bringe passagerne i land i Ivittuut med gummibådene.

 

 

 

 

 

 

Den tidligere kryolitmine i Ivittuut, da man udgravede kryolitten var den tørlagt og bunden ligger 60 m. under vandspejlet.

 

 

 

 

 

 

 

Vi ser her det forladte mineanlæg, man ser den vandfyldte mine nederst i billedet. Som det ses var minen kun adskilt fra fjorden af en ganske smal væg.

 

Ivittuut med Grønnedal i baggrunden; afstanden er omkring 7 km. Marinestationen blev bygget af amerikanerne under 2. verdenskrig for at beskytte minen mod angreb fra tyskerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ivittuut med de gamle fabriksanlæg, byen er nu fuldstændig forladt dog findes der et mineral museum og nogle af husene kan lejes til ferieophold. Det nærmeste beboede område er Grønnedal, hvortil man kommer af en grusvej.

 

 

 

 

I Ivittuut var også en kirkegård, hvor også nogle af dem som omkom i forbindelse med arbejdet i minen er begravet.

 

 

Fox vandfaldet som vi sejlede forbi på vej mod bunden af Arsukfjorden. Fjord armen ved vandfaldet kaldes "Fox" havnen fordi der engang overvintrede et skib som hed Fox.

 

Bunden af Arsuk fjorden med Arsuk Bræen, det sidste stykke af fjorden ind mod bræen er ganske lavvandet fordi bræen fører så meget grus med sig.

 

De dage vi sejlede, var der om formiddagen foredrag af de 3 dygtige og meget vidende rejseledere fra Albatros, som stod for krydstogtet.

 

 

Her ser man så fåreholderbygden Qassiarsuk det var også her Nordboerne gik i land i vikingetiden der er ruiner af Erik Den Rødes gård, den gang hed stedet Brattahlid.

 

 

En kopi af et af de huse som nordboerne boede i. De er bygget op af et træskellet dækket af græstørv.

 

 

Stensætningerne bag ved den hvide pæl til højre, er ruinerne af Erik Den Rødes gård.

 

Fårene står på stald om vinteren, så derfor høster man masser af hø.

 

De store gule bygninger med porte er nogle af fårestaldene. Til højre i billedet, næsten nede ved vandet, kan man skimte nogle grønlandske heste som er en krydsning mellem en Islænder og en Nordbagge.

 

Så går turen hjemad, man ser hvordan landingsbanen ender ved foden af et bjerg. Den anden ende af landingsbanen stopper der hvor fjorden begynder. Iøvrigt er der en højdeforskel på 30m. fra den ene ende af landingsbanen til den anden.

 

 

 

Tilbage 

Opdateret d. 25. aug. 2011


www.rosendalolsen.dk